Kunst

Catrinas har deres oprindelse i tegninger af den mexicanske kunstner  og samfundskritiker José Guadalupe Posada (1752-1813). I det tidlige 20. århundrede blev de udbredt af de mexicanske revolutionsmalere, herunder Diego Rivera. De er siden er blevet et dybtgående symbol på mexicansk kultur og tradition, især i forbindelse med Día de los Muertos (De Dødes Dag). Disse figurative skulpturer og kunstværker repræsenterer skeletkvinder klædt i overdådig tøj, og formidler en kraftfuld besked om livets flygtighed og dødens universelle natur.

Kendetegnet ved deres detaljerige og ofte farverige kjoler, spejler Catrinas den mexicanske befolkningens fascination og respekt for døden, samt deres evne til at omfavne og fejre denne uundgåelige del af livet med kunst og humor. Catrina-figurernes ansigter er malet for at ligne skeletter, ofte med et smil, hvilket tilfører en vis humor og lette til deres ellers makabre udseende. De er ofte pyntet med blomster, især marigolds, sommerfugle, og andre symboler, der repræsenterer skønheden og forgængeligheden i livet.

Oprindeligt skabt som en satirisk kommentar til mexicansk aristokrati og samfundets stræben efter at efterligne europæiske traditioner, er Catrinas i dag blevet et globalt anerkendt symbol på mexicansk kunst og kultur. De spiller en central rolle under De Dødes Dag-festlighederne, hvor de bruges i alt fra parader og udsmykninger af hjemmealtre til gadekunst.

I moderne tid er Catrinas blevet et populært motiv i forskellige kunstformer, inklusive maleri, skulptur og endda tatoveringskunst. De findes i mange forskellige størrelser og stilarter, fra små håndholdte figurer til imponerende livsstørrelse skulpturer, og er blevet eftertragtede samlerobjekter for både mexicanere og beundrere af mexicansk kultur verden over. Deres tilstedeværelse i et hjem eller en samling symboliserer en anerkendelse af Mexicos rige historie og traditioner, samt en fejring af livet selv i dets mest paradoksale form.