Par skeletfigurer - La Catrina og El Catrin i Papmache

Par skeletfigurer - La Catrina og El Catrin i Papmache

550,00 DKK

Vejl. udsalgspris 650,00 DKK

Det håndlavede skeletpar i papmaché er et eksempel på ikonisk mexicansk folkekunst. Den hører til De Dødes Fest, som fejres fra 31. oktober til 2. november. Ifølge Mexicansk folketro åbnes disse dage en passage mellem de levendes og de dødes rige

Den kvindelige figur kendes som ”La Catrina”. Hun blev opfundet af kunstneren, Jose Guadalupe Posada (1852-1913). Posada var satire-tegner og samfundskritiker, og hans motiver var oftest skeletter. Der er forskellige bud på om hans tegning gør grin med overklassens overdådige damer eller med kvinder fra de lavere klasser der søgte at begå sig med folk over deres stand. ”El Catrin”, den mandlige pendant i fint jakkesæt og høj hat blev skabt som kavaler til La Catrina og måtte tage navn efter hende.

Efter den Mexicanske Revolution fik La Catrina sin største berømmelse, da hun blev adopteret af revolutionsmalerne, som var hyret af den nye regering til at male Mexicos historie på murene i offentlige bygninger. Hendes rolle var som regel som den kærlige kritiker. Mest kendt er ”En søndag på Alameda’en” af Diego Rivera.

Oprindeligt begravede man sine afdøde under husets lerstampede gulv, og man levede derfor videre med dem. En gang om året fejrede man de afdøde, dels for at holde sig gode venner, dels for ikke at miste dem helt. Man mente at ”den lille død” er overgangen til dødsriget. ”Den stor død” er glemslen. Skeletfigurerne er således ikke kun dekorative genstande, men også en dybtgående del af den mexicanske kultur, der reflekterer landets syn på døden og forfædrene. De bruges til at ære og huske dem, der er gået bort, og spiller en central rolle i Día de Muertos-fejringerne, hvor folk samles for at mindes deres afdøde kære. Catrinas og Catrínes er således symboler på både døden og livets fortsættelse, udtrykt med humor og respekt.

Lagerstatus: På lager
stk.